Om mig
I sommeren 2020 tog jeg en beslutning om, at jeg ikke længere ville nøjes i mit liv. Sidenhen er det gået stærkt og i dag lever jeg af, at lære DIG at gøre det samme.
Du KA' hvad du vil.
Hvem er jeg, og hvorfor arbejder jeg med det jeg gør?
Jeg er uddannet stresscoach, NLP coach samt business- og lifecoach.
Jeg har været selvstændig, siden jeg var 22 år gammel.
De første 14 år af dem som selvstændig frisør.
I december 2020 gav jeg endegyldigt slip på min frisørsalon for at gå helhjertet ind i min coaching virksomhed og udleve endnu en af mine drømme.
Jeg er gift med min dejlige mand Kalle, og vi har to skønne drenge sammen.
Jeg har hele mit liv knoklet mig til min succes for at bevise mit værd.
Jeg har kæmpet det meste af mit liv med meget lavt selvværd.
Jeg havde det svært rent fagligt i folkeskolen, og trods det blev jeg først konstateret ordblind i en alder af 34 år.
Min største værdi er FRIHED. Frihed til at arbejde hvor jeg vil, når jeg vil, frihed til at følge mine drømme, frihed til at vælge mig selv til og frihed til at gøre hvad der følges rigtigt for min familie og jeg.
Der faldt alle brikkerne på plads for mig.
Efter at have arbejdet en del med accepten af mit handikap stod alle døre pludselig åbne.
I dag ser jeg min ordblindhed som min største gave.
Den har lært mig så meget og har ført mig lige hertil, hvor jeg er i dag.
De første frø til mit POWER forløb, blev sået tilbage i 2016. Jeg følte ikke, jeg havde tid nok til at være en god mor. Derudover havde jeg fået vandeksem, hvilket gjorde at jeg var nødt til at kigge efter en anden karriere retning, da mit eksem kun ville blive værre med tiden. Jeg anede ikke hvilken retning der var mulig for mig og jeg fandt ikke svar/hjælp fra hverken jobcentret eller fagforening. Set tilbage, med den viden jeg har i dag, var grunden til at jeg ikke fik den hjælp, jeg havde brug for, inde i mig selv - mit eget værd og troen på mig selv.
Det var dog først for alvor i 2019, at vores liv tog en uventet drejning, som væltede op og ned på alt. Det blev tydeligt, at jeg ikke kunne fortsætte det liv, som jeg levede. Min mand, Kalle, blev alvorligt syg og var inden for 3 måneder, ved at miste sit liv 2 gange. Sådan en livskrise vil nok få de fleste mennesker til at revurdere deres liv og vores liv bliver aldrig det samme igen. Ingen ved, hvor længe vi er her. Det blev tydeligt for os. Det fik os til at love hinanden, at vores liv altid skal være fyldt med ting, som er meningsfyldte og som ikke begrænser os.
Et spørgsmål, vi sidenhen har stillet os selv mange gange er, hvorfor venter så mange med at ændre de ting, som de ikke er tilfredse med? Hvorfor skal vi vente til der kommer en livskrise, som slår benene væk under os..??
Vi har alle fortjent at træde ud i vores fulde lys og leve det liv, vi drømmer om.
Det kræver nye indsigter og mod til at stå ved den, vi inderst inde godt ved, vi er.
En af mine særlige evner er, at spotte dine uforløste talenter, til at give dig et kærligt spark bagi, samt til at motivere dig til at tage aktion og se, at alt er muligt.
Jeg ved i dag, at jeg er kommet for at gøre en forskel for dem, der bliver sendt min vej, og det er jeg vildt taknemmelig for.
Når vi finder vores rette hylde og gør det, vi elsker, behøver vi ikke at knokle. Det er min historie et kæmpe bevis på.
Det vidste du ikke om mig:
- Jeg drikker vand af vinglas ,for jeg har besluttet, at hver dag er en fest.
- Jeg har en regel om, at alt det tøj jeg køber fra marts til oktober er i farver, fordi farver gør mig i godt humør og giver mig masser af energi.
- Jeg har i mange år været skabsspirituel, men nu er jeg kommet ud af skabet.
- Jeg skræller hverken gulerødder eller kartofler, da jeg får de vildeste allergianfald. Jeg både nyser og græder af det.
Mit motto er: Du KA,’ hvad du vil!